Nyheder Kristian Worm bliver ny Country Manager hos PROTECT A/S i Danmark Home / Nyheder / Kristian Worm bliver ny Countr... Fokus på fortsat støtte og tæt samarbejde med danske alarminstallatører PROTECT A/S har ansat Kristian Worm som ny Country Manager med ansvar for samarbejdet med de danske PROTECT-installatører. I rollen skal Kristian understøtte installatørerne i deres daglige arbejde, projektsalg og forretningsudvikling med PROTECTs tågekanonløsninger. Med mere end fem års erfaring som National Sales Manager hos G4S har Kristian stor indsigt i sikkerhedsbranchen og dokumenterede resultater med at udvikle partnerskaber, skabe vækst og støtte installatører i komplekse projekter. Hans forståelse for både teknik og forretning gør ham til en stærk samarbejdspartner. “Jeg ser frem til at bygge videre på det stærke samarbejde, vi har med de danske alarminstallatører,” siger Kristian Worm. ” Det handler om at være en aktiv sparringspartner, som kan være med til at løfte vores kunders forretning – og det har vi alle muligheder for ved at være synlige, tilgængelige og tæt på markedet.” Kristian vil deltage i kundemøder, hjælpe med tilbud og være tilgængelig med rådgivning, der tager udgangspunkt i den enkelte installatørs hverdag. Derudover bliver han bindeled mellem det danske marked og hovedkontoret i Viby J – med fokus på at videreformidle erfaringer og behov fra installatørerne. “Kristian har en strategisk og struktureret tilgang samt en god fornemmelse for markedet,” udtaler Heine Michael Andreasen, CEO i PROTECT A/S. “Vi ser frem til, at han fortsætter det tætte samarbejde med vores danske partnere og understøtter deres arbejde med at levere effektive og gennemprøvede sikkerhedsløsninger.” Med Kristian Worm som Country Manager viderefører PROTECT den tætte dialog med landets alarminstallatører og understøtter den professionalisme og faglighed, der i forvejen præger samarbejdet. KontaktKristian WormCountry Manager – DanmarkTelefon: +45 31 36 76 33E-mail: kwo@protectglobal.com